Laug m.v. » Trappelauget Campingvej » Vedtægter 2020   Registrer     
Vedtægter

Vedtægter for Trappelauget "Holløselund"  

 

§ 1. Formål.

Trappelaugets formål er at eje og bestyre vej og udsigtsarealet samt trappen på parcel nr. 2 af matr. nr. 7xx Holløselund og sørge for passende adgangsforhold til stranden for medlemmerne af de grundejerforeninger, der er tilsluttet trappelauget.

 

§ 2. Medlemmer.

Medlemmer af trappelauget er følgende grundejerforeninger:

Grundejerforeningen ”Gadeland” Udtrådt i 1998-99

Grundejerforeningen ”Holløselund"

Grundejerforeningen "Lundehøj"

Grundejerforeningen "Vingolf"

De nuværende medlemmer kan til enhver tid optage andre grundejerforeninger eller enkeltpersoner som medlemmer.

 

§ 3. Bestyrelsen.

Trappelauget ledes af en bestyrelse, som består af formændene for og et yderligere medlem af hver de tilsluttede grundejerforeninger, udpeget af den enkelte forenings bestyrelse.

Bestyrelsen vælger af sin midte formand, kasserer og sekretær for ét år ad gangen.

Bestyrelsen indkaldes til møde, når formanden skønner det fornødent, eller når en af medlemsforeningerne kræver dette, dog mindst én gang årligt, så vidt muligt i maj måned.

 

§ 4. Tegningsret.

Trappelauget forpligtes ved underskrift fra formændene for de tilsluttede grundejerforeninger.

Dog har kassereren alene bankfuldmagt.

§ 4, stk. 2 ændres per 06-01-2020 til: Trappelaugets formand og kasserer har alene bankfuldmagt. Formand og kasserer kan begge og uafhængigt af hinanden forestå udbetalinger. 

 

§ 5. Regnskab.

Regnskab, der følger kalenderåret, aflægges senest 1. februar overfor de tilsluttede grundejerforeninger med udkast til budget og forelægges til revision og godkendelse på det første bestyrelsesmøde herefter. På dette møde vedtages tillige budget, ligesom kontingent fastsættes.

Det årlige kontingent forfalder den 1. juni.

 

 § 6. Opløsning m.v.

Opløsning af trappelauget eller afkald på rettigheder vedrørende udsigtsarealet, trappeadgangen og stranden kan kun vedtages og udføres af bestyrelsen efter vedtagelse med almindeligt flertal på generalforsamlinger i samtlige tilsluttede grundejerforeninger.

Udtræden af trappelauget kan kun ske med tilslutning fra de øvrige grundejerforeninger.

Ændring af vedtægterne kan ske ved enstemmig beslutning i bestyrelsen.

 

Ændring af ovenstående § 4, stk. 2 er enstemmigt besluttet af bestyrelsen for Trappelauget Holløselund per 06-01-2020.

 

Bestyrelsen udgøres per 26-04-2020 af:

 

Holløselund Grf.:                 Betina Schiønning

                                            Merethe Gadeberg

 

Gadeland Grf.:                    Hanna Maria Fuglø (Kasserer)

                                            Tine Kortenbach

                                           

Vingolf Grf.:                         Hanne Dik

                                            Ubesat

 

Lundehøj Grf.:                     Steen Martinussen

                                            Feline Munck

 

    
 27. september 2020  Copyright 2013-2015 by Lundehøj Grundejerforening.   |  Om beskyttelse af private oplysninger  |  Vilkår for anvendelse
Trova tutti i nostri vestiti da sposa corti nella categoria